Til vor administration i Ærøskøbing søger Ærøfærgerne en personale- og økonomi medarbejder.
Ansættelsesdato pr. 1. november eller snarest derefter

Vor nye medarbejder skal kunne håndtere de opgaver der ligger indenfor rammerne af en lokal personaleafdeling, herunder information, kommunikation og lønbehandling.
Du deltager i løsningen af økonomiafdelingens opgaver, men har derudover det daglige ansvar for følgende vedrørende det sejlende personale.

o    et system til løbende interne informationer 

o    en medarbejderportal til informationer 

o    personalehåndbog 

o    ansøgerdatabase

Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra en personaleafdeling og gerne en med kommunale overenskomster.

Personale afdelingen har i øjeblikket en medarbejder som foruden andre opgaver, tager sig af de daglige opgaver vedrørende godkendelse af vagtplaner, planlægning af kurser m.m., og det er meningen, I skal supplere hinanden og indgå i hinandens opgaver. Foruden personale- og økonomiopgaverne vil der desuden være andre administrative opgaver, bl.a. booking.

Ansøgningsfrist 9. oktober 2016

Hvis du synes ovenstående stilling lyder som noget for dig, skal du søge stillingen via Ærø Kommunes hjemmeside, "job i kommunen", "Send ansøgning". Har du brug for yderligere informationer, er du velkommen til at sende en mail til økonomi- og personalechef Jørgen Bekker Hansen, jbh@aeroe-ferry.dk.