Pr. 1. juni 2015 vil det være muligt at booke gulpladebiler som er indregistreret som ”Godstransport erhverv” til særligt fordelagtige priser.

Fra og med 1. juni 2015 vil der være en gul knap til højre på bookingsiden, hvor man kan foretage sin booking. Booking kan også ske pr. telefon hos Ærøfærgerne fra samme dato.

Hvilke biler er omfattet af ordningen

Det er kun biler som er indregistreret til ”godstransport erhverv”. Det betyder at bilen ikke, eller kun under særlige omstændigheder, må anvendes privat. Prisen er inkl. fører, -øvrige passagerer er til normal takst.

 

Hvordan får jeg de særlige billetter

Hvis du har en bil der er indregistreret som ”godstransport erhverv”, kan du allerede nu indsende:

 

Bilnummer og / eller indregistreringsattest

Mailadresse

Navn og adresse

Mobiltelefonnummer

 

 til Ærøfærgerne på mail

info@aeroe-ferry.dk.

Emne: godsregistrering

Efter at have kontrolleret registreringen i motorregisteret, vil vi så registrere bilen (bilnummeret) som ”godstransport erhverv” i vores booking system.

Jeg kan ikke nå at blive registreret

Har du ikke fået bilen registreret hos os, vil du ikke kunne booke og købe de særlige billetter, og du vil være nødt til at booke på almindelige vilkår.

Du skal købe en almindelig billet på nettet eller ombord. Du vil første gang kunne få refunderet differencen mellem den købte billet og den særlige billetpris for gulpladebiler. Det kræver at du henvender dig på Ærøfærgernes kontor og medbringer den købte originalbillet og reservationsbeviset fra bookingen.

Hvorfor er der særlige priser på disse biler

De særlige priser er fremkommet, fordi økonomi- og indenrigsministeriet har besluttet at give tilskud til godstransport til øerne. Økonomi- og indenrigsministeriet har ligeledes bestemt hvilke køretøjer der skal være omfattet af ordningen.

Ordningen er gældende for rejser fra og med 1. juni 2015.

 

Med venlig hilsen                                                                                                                       Ærøfærgerne