Vejledning til Ærøfærgernes internet booking.

www.aeroe-ferry.dk  
 Some description Vælg først vores Booking link på forsiden.

 

Booking - billetvalg

 

Some descriptionSome description

Vælg køretøj – vær opmærksom på at der skelnes mellem køretøjer med og uden ø-kort.

 BEMÆRK, Hvis du har periode- eller klippekort til bilen, skal du under alle              omstændigheder vælge et af køretøjerne der hedder "m/periode- / klippekort". 

Vælg evt. påhæng

         BEMÆRK, her er det ogås muligt at vælge m/klippekort" i nogen tilfælde.

Vælg personer i bilen

         BEMÆRK, hvis du har klippekort til person, skal du vælge person m/periode- /                   klippekort uanset om det er børn eller voksne. 

Har du valgt ”bil + 5”, skal du kun vælge personer, hvis der er mere end 5 i bilen.

Bemærk, hvis der er færre end 4 personer og flere end 6 personer i bilen, kan der være andre billetter der er billigere. Kontakt kontoret, eller fravælg betaling nu, og bliv billetteret ombord.

 

For at få den rigtige reservation og pris, er det vigtigt at du vælger rigtigt,

  1. om bilen er under eller over 2 mtr høj,
  2. om bilen har påhæng på samt højden og længden (inkl. trækstang) af samme.
  3. hvis du har ø-kort, skal du vælge et ” ø-kort - køretøj”.

Hvis du kommer på færgen med en reservation, hvor du har betalt ø-kort priser, skal du fremvise ø-kort for alle i bilen.

Når du er færdig med at vælge personer, klikker du på ”Næste”.

 

 

Vælg dato og overfart

 
 Some description  

Du møder et billede med 2 kalendere, enten ved siden af hinanden, eller over hinanden. Den første kalender er altid overfarten til Ærø.

  1. Vælg rute
  2. Vælg dato
  3. Vælg afgangstidspunkt

 

Dette gør du for både ud og hjemrejse.

  

Hvis du ikke ved hvilken overfart, dato og afgang du vil benytte den ene af vejene, vælger du ”åben til/fra Ærø” i rullemenuen under overfart. Du kan godt vælge ”åben” for udrejsen, hvis det er den du ikke kender, og så vælge de rigtige detaljer for hjemrejsen. Hvis du vælger ”åben til/fra Ærø”, vil du få udstedt en returbillet i forbindelse med bookingen, en returbillet er billigere end 2 enkeltbilletter.

Det er vigtigt, at du husker at gå ind på din booking, via linket på den mail du modtager, og flytter din åbne reservation, når du ved hvornår du vil rejse. Du har ikke automatisk plads på en afgang når du skal hjem.

Når du har valgt den / de ønskede overfart, klikker du på ”Bestil”

 

Indtast dine detaljer

 

Some description

Det er vigtigt at du indtaster hele bilens registreringsnummer, da køretøjet ellers ikke vil fremgå korrekt af styrmandens bookingliste, og du vil som udgangspunkt blive henvist til chancebanen.

Når du har indtastet alle detaljer, skal du læse betingelserne og vinge dem af.

Herefter klikker du på næste.

Næste gang du er inde og booke, indtaster du din mailadresse, klikker på søgeknappen ved siden af feltet, og så hentes de øvrige detaljer automatisk.

 

Bekræft mailadresse

 
Some description

Da vi anvender din mailadresse til at fremsende reservationsbeviset, skal du her bekræfte, at mailadressen er korrekt. Det gør du ved at klikke på ”mailadressen er korrekt”. Er den forkert, går du tilbage med ret data knappen og retter den.

 

Ordreoversigt

 
Some description

Her får du en ordre oversigt, hvor du kan se hvad du har bestilt.

Hvis du ikke mener den er korrekt, er du desværre nødt til at lukke og starte forfra. Vi arbejder på at få det ændret, så du har mulighed for at gå tilbage og ændre de valgte billetter, men indtil det er på plads, er du nødt til at starte forfra. Du har ikke reserveret noget endnu.

Når du har tjekket dine bestillinger, kan du vælge om du vil betale nu eller senere.Hvis du vælger at vente, har du mulighed for at gå ind og betale via linket på den mail du modtager om lidt, eller du kan betale på færgen under overfarten. Det kan bl.a. være tilfældet hvis du har købt klippekort.Hvis du vil betale med det samme, klikker du godkend og beta

 

Vælg kort

 
Some description
  1. vælg korttype
  2. klik på ”åben betalings vinduet”.
  3. Indtast dine kortdata i pop – up vinduet. 

Du har her stadig mulighed for at vælge, at du vil betale senere. Du skal blot vinge af i feltet over kortmulighederne.

Hvis du vælger at betale senere, skal du bekræfte din reservation ved at klikke på ”Bekræft reservationen”.

 

Bekræftelse af ordre

 
Some description

Du kommer nu til et billede, hvor du kan udskrive din bekræftelse, som du skal have med på færgen.

Samtidig sendes der en mail til den mailadresse du tidligere har oplyst og bekræftet.

Du kan nu lukke vinduet.

 

Mailbekræftelse

 
  Some description

På den mail du har modtaget, er der 2 link

Linket ”følg din booking online”, giver dig mulighed for at betale på forhånd. Når du har gjort det, vil du modtage et nyt reservationsbevis, hvoraf det fremgår at du har betalt. Når vi skanner beviset på færgen, vil du få udstedt en billet, der svarer til det du har købt. Er der ændringer til det du har bestilt og betalt, kan der enten købes flere billetter ombord, eller du kan få refunderet overskydende efterfølgende via kontoret.

Følges linket ”Dine reservationer kan ændres online ved at klikke på dette link”, vises en fuldstændig oversigt over dine fremtidige reservationer, samtidig giver det dig mulighed for at ændre alle dine reservationer. Eventuelle annullerede reservationer vises også, da det er nødvendigt for selv at kunne refundere hvis den annullerede reservation er betalt over nettet.

 Some description
 Some description 
  

Ved at klikke på den reservation du vil behandle, kan du enten

Flytte en reservation, det er vigtigt at du flytter en reservation, hvis du skal over på et andet tidspunkt end du oprindeligt havde bestilt til. Ved at flytte reservationen, flyttes dine eventuelle betalinger med over på det nye bevis, og din gamle reservation slettes, så en anden kan få glæde af den. Husk altid at have det nyeste reservationsbevis med.

Kopiere en reservation, det er en nem mulighed for at lave en ny reservation på et andet tidspunkt, magen til og i samme retning, som den du kopierer. Ved at kopiere en reservation, kopieres alle detaljerne fra den oprindelige reservation med over i den nye reservation, og du kan så vælge at gå ind og betale den via linket på den mail du modtager, som beskrevet under ”følg din booking online”.

Annullere en reservation, her har du mulighed for at gå ind og annullere en reservation du alligevel ikke skal bruge. Hvis reservationen er betalt, kan du nu selv gennemføre refusion af betalinger for annullerede ordrer, hvor tidsfristen ikke er overskredet, det vil sige hvor afrejse ikke skulle have været sket. Gå ind på den reservation du annullerede (den er nu mærket annulleret) og vælg refunder og vælg næste. Så bliver refusionen gennemført.

Du kan også få beløbet refunderet via kontoret.

 

Hurtig adgang til dine reservationer

 

Hvis du rejser meget med Ærøfærgerne, er det muligt få kopieret ovenstående reservationsoversigt ud på skrivebordet på din PC, din iPad og din Smartphone. Reservationsoversigten bliver automatisk opdateret ved nye reservationer, så du har et hurtigt overblik her.

 
iPad
  1. åben en reservationsoversigten fra mailen
  2. klik på Pil op ved siden af adresselinjen og vælg ”føj til hjemmeskærm”
  3. du har nu en altid opdateret reservationsoversigt ved hånden på din iPad.
iPhone
  1. åben reservationsoversigten fra en mail
  2. klik på pil op nederst på skærmen,
  3. vælg føj til hjemmeskærm, og navngiv linket.
  4. Så har du også her en oversigt ved hånden.
 PC  
  1. åben en reservationsoversigt fra en mail
  2. tag fat i ℮-tegnet på browserlinjen, hold musetasten nede , træk den ud på skrivebordet og slip.
  3. Nu ligger der en genvej på dit skrivebord som altid er opdateret.

Alle tre genveje kan bruges til at flytte, kopiere og annullere reservationer som beskrevet ovenfor.