Ærøfærgerne informerer

Den 24. juni 2018 er sidste dag i rabatperioden under landevejsprincippet. Fra og med den 25.06.2018, svarer priserne til før rabatperioden tillagt alm. prisstigning.

Der billetteres fortsat kun mod øen.

HUSK!  Ø-kortet gælder igen fra 25. juni 2018.

Ærø Kommune udsender i øjeblikket nye ø-kort til alle fastboende som er gældende fra og med 25.06.2018.

Det betyder, at når du skal købe billet, skal du samtidig vise dit ø-kort, hvis du vil have rabat på billetten. Kan du ikke vise dit ø-kort, har kommunalbestyrelsen besluttet at der skal betales fuld pris, og at billetten ikke kan refunderes ved senere forevisning af ø-kortet.

Fritidshusejere

Fritidshusejere med digitalt fritidshus ø-kort skal ikke have fornyet deres kort.

Elevkort i perioden 25. juni til 12. august 2018

Elevkort udstedt i 2016/2017 vil fortsat være gældende i ovenstående periode.

Nye elever: Elevbillet- / elevklippekort udstedes mod forevisning af studiekort / optagelsesbrev fra uddannelsesinstitutionen.

Vær opmærksom på at elevklippekort ændres. Som elev rejser man på et almindeligt klippekort mod forevisning af sit elevkort/ studiekort eller optagelsesbrev i forbindelse med billetteringen. Man kan selvfølgelig også rejse på almindelig ø-kortbillet. Gamle klippekort refunderes på kontoret.

Se yderligere information vedrørende billettering og regler for ø-kort

Billettering og regler for ø-kort

Du kan se de ”nye” priser på Ærøfærgernes hjemmeside