Vælg dit sprog

facebook

Info om regler for gulplade- og papegøjeplade biler som er registreret til godstransport

Hvilke krav er der til at være omfattet af ordningen?

Bilen

  • er en varebil på ikke over 3,5 ton (dette fremgår af registreringsattesten),
  • er helt eller delvist registreret til erhvervsmæssig kørsel (fremgår af registreringsattesten).
  • benyttes til erhvervsmæssig kørsel på præcis denne overfart til og fra øen

Hvordan får jeg de særlige billetter?

For at få de særlige billetter, skal der være reserveret plads i forvejen.

For at få adgang til booking af de særlige billetter, som knytter sig til varebiler med denne type indregistrering, skal du først fremsende følgende oplysninger: 

  • Bilnummer og / eller indregistreringsattest
  • Mailadresse 
  • Navn og adresse 
  • Mobiltelefonnummer  

til Ærøfærgerne på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med emnet varebil. Vi vil i løbet af 1-2 hverdage registrere bilen i vort system.

Du kan også ringe og reservere plads, og afgive oplysningerne, som vi, så vidt muligt, vil kontrollere mens der bookes. Herefter vil du have adgang til at booke online.

Har du ikke reserveret plads i forvejen, kan du kun købe almindelige billetter ombord.

Bilen er allerede registreret under den gamle ordning

Du kan booke online med det samme, men bemærk, at du ved at trykke på bookingknappen nedenfor, bekræfter at opfylde kravene under 1. afsnit.

Jeg kan ikke nå at blive registreret?

Har du ikke fået bilen registreret hos os, vil du ikke kunne booke og betale de særlige billetter, og du vil være nødt til at booke på almindelige vilkår.

Billetten bookes og forudbetales online eller pr. tlf.

Herefter skal du indsende oplysningerne under punktet ”hvordan får jeg de særlige billetter”, og vi vil så registrere bilen i vort bookingsystem, hvis den opfylder kriterierne. Du kan så fremover booke online til godstaksten.

Hvorfor er der særlige priser på disse biler og hvorfor er ordningen ændret?

De særlige priser er fremkommet, fordi økonomi- og indenrigsministeriet har besluttet at give tilskud til godstransport til øerne.

Økonomi- og indenrigsministeriet har ligeledes bestemt hvilke køretøjer der skal være omfattet af ordningen. 

Ordningen er blevet udvidet til også at omfatte biler på papegøjeplader, ved en ny bekendtgørelse.

Til gengæld er kravet til den enkelte rejses erhvervsmæssige formål blevet skærpet.

Er der andet jeg skal være opmærksom på?

Du skal være opmærksom på, at hvis din rejse ikke er erhvervsmæssig, er du ikke berettiget til at købe de særlige billetter.

Du skal være opmærksom på, at under landevejsprincippets rabatperioder kan det være billigere at rejse på disse billetter.

Der kan ikke benyttes klippekort i forbindelse med erhvervsmæssig rejse.

Ved at booke en godsbillet, bekræfter du at opfylde kravene til ordningen

Book billet til godsregistreret varebil

kreditkort bw

Ærøfærgerne v/Ærø Kommune - Vestergade 1A - 5970 Ærøskøbing
Tlf: +45 62524000 - Email: info@aeroe-ferry.dk - CVR: 28856075

Persondatapolitik hos Ærøfærgerne  | Tilgængelighedserklæring 

© 2023 Ærøfærgerne. All rights reserved.

Website designed, developed and hosted by demand.dk